tirsdag den 28. februar 2012

Forsvundne krokus og syngende frøer

- eller en dejlig feriedag, hvor intet gik helt efter planen.

Det er altid hyggeligt at lege turist i sin egen by, og med en smuk blå himmel var det lige dagen at gå i Kongens Have for at se, hvor langt det store krokustæppe foran Rosenborg Slot var nået.

Men der var ingen krokus!!!! - ikke så meget som skyggen af en lille-bitte krokus på vej! Er der nogen der har hørt, at det er nedlagt? Det er da trist.

Inspiration til Orangeri i kolonihaven :- D
Nå, det var jo nemt lige at slå et slag omkring Botanisk Have og kigge på blomster i stedet.

...Det vil sige, de er ved at renovere haven, så søen er opdæmmet og der graves overalt.

Den udendørs havevandring var derfor hurtig overstået, men heldigvis er der jo skønne væksthuse at gå rundt i.

Der er nu noget helt særligt ved at gå rundt i tropisk fugtig-varme, se sommerfuglene flagre rundt og høre eksotisk kvækken fra små bitte giftigrøde frøer.
På jagt efter sjove blade
Turen skulle naturligvis afsluttes i den lille butik i haven, for at se om der liiige var noget der kunne friste. Det blev et helt omkostningsfrit kig - for butikken er ved at flytte og åbner på hjørnet ved Nørreport den 1. marts. ;-)

- Planer er jo til for at blive ændret - og nu er der en undskyldning for snart at gå i Botanisk Have igen. Næste gang tror jeg, jeg skal i kaktus-land. Det er de mest spøjse vækster, man kan finde der.

Frøen er ikke større end en halv lillefinger

12 kommentarer:

  1. Der er så dejligt i botanisk have, både inde og ude.
    Kongens have, har jeg til gengæld aldrig været begejstret for.
    Det lyder interessant med den nye butik ved Nørreport, jeg må da ihvertfald ind og kigge efter d.1 marts.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja botanisk have er dejlig og når nu haven ikke kan bruges i foråret, så ka man da altid lige ose i butikken :-)

      Slet
    2. PS: og enig Kongens Have har egentligt heller ikke sagt mig så meget - jeg synes den er for flad og for 'friseret' - men krokustæppet har altid været et helt særligt skue :-)

      Slet
  2. Det var da lidt skuffende, men heldigvis kunne du nyde det i væksthusene. Jeg kommer ikke så vidt omkring, så jeg har aldrig været nogen af stederne :o)Det er jo en helt dagsrejse fra Samsø.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja jeg må med skam indrømme, at jeg aldrig har været på Samsø, men har hørt SÅ meget godt om den, fra feriegæster og dem med sommerferiejob derovre, at Samsø faktisk står øverst på min liste over næste 'udflugtssted' i Danmark ;-).

      Slet
  3. Ja men så er der jo anledning til at komme med til havebloggertræf d. 19.5. Du er velkommen, hvis du har lyst. Skulle du komme herover en anden gang er du også velkommen til at komme forbi.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for ideen - jeg har faktisk gået og luret lidt på det, for det lyder så hyggeligt og jeg har allerede smugkigget lidt på små bed & breakfeast-steder. Er der noget du kan anbefale? (jeg må jo benytte sig af lokalkendskabet :-))

      Slet
    2. Hej igen
      Hyggeligt hvis du har lyst til at være med :o)
      Nu ved jeg ikke, hvor du har kigget efter B&B, men hvis det er samme sted, som jeg har kigget, så vil jeg foreslå Besser Hus eller Agerupgaard. De ligger ikke langt fra hvor jeg bor. Hvis du hellere vil i nærheden af vandet er Ballen et godt sted. Det ligger også i nærheden. I øvrigt er alt i nærheden, når man bor på vores ø :o)og er vant til større strækninger på Sj. eller i Jylland.

      Slet
  4. Det er også længe siden jeg har været i Botanisk Have - man blive helt fristet. Det er efterhånden sjældent jeg kommer til byen i det hele taget.
    Krokustæppet ved Rosenborg kender jeg slet ikke. Men mon ikke det er på vej op? Mine
    er da kun lige begyndt at komme op af jorden.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Bente, bare du ikke bli'r fristet til en udendørs havevandring, for det går ikke lige i øjeblikket.
      Har du klikket på mit krokustæppelink oven for. Der ka du se billeder. Det er fantastisk og nej,der var ikke skyggen af krokus. Og Kongens Have ligger ellers lunt og godt i svinget, så der burde være noget. :-)

      Slet
    2. PS: men det er vel intet mod Central Park ;-) kommenterer lige på din egen blog :-)

      Slet
  5. Hej Aito
    Ja jeg har kigget på din link og tænkte det var lidt senere i slut marts, måske, men jeg har jo også været i min egen have, og der er de kun lige kommet op af jorden - derfor. Jeg bor udenfor Kbh i Lyngby, der er nok lidt koldere.
    Men i Central Park så jeg INGEN krokus derimod vintergækker, helleborus og påskeliljer men det er jo en stor park, så mon ikke de også er der et eller andet sted?

    SvarSlet