søndag den 14. oktober 2012

Et kig indenfor i Aitos Have

Når det regner er det lidt surt at lægge tulipanløg. Det blev i stedet til en lille indendørs fotosession. Så velkommen til et kig indenfor i Aitos Have.

Masser af hvid maling, rengøringsvenligt gulv og en del ture på genbrugsstationen var nogle af ingredienserne der skulle bruges, da jeg overtog min kolonihave for et par år siden, og skulle gøre den til min egen.

Her er en lille kavalkade af før-og-efterbilleder. Ikke så mange, for jeg var så jublende glad da jeg overtog haven, at jeg helt glemte at tage før-billeder, men straks kastede mig ud i at sprøjtemale hele huset hvidt indvendigt og rydde vældigt ud i den noget overvældende møbelmasse.

 Huset som jeg så det første gang. Jeg har fjernet nogle træer - blandt andet tujaen her, som var ved at gå ud.

Huset hed Relax.
 Ved en lille ceromoni her i sommer blev huset omdøbt til Aitos Have (selvfølgelig :-)).

Jeg bestilte mit navneskilt i træ hos Gammelnok

Og jeg har anlagt et hvidt-lime-gult bed ved flisegangen op til huset.


 Alt indvendigt træværk stod umalet - så alle vægge og lofter er malet hvide. Forenden af væggen her, var et reolsystem som fyldte hele væggen.











stuen i dag - nu hvidmalet og uden reolsystem.















Huset er ca. 30 m2.   Køkken og stue er ud i et, men adskilt af en lille barvæg.
Her er til gengæld kommet lidt mere
krimskrams op. Men lidt hygge skal der
jo være.

      Spiseafdelingen før...


og efter...



Og til sidst lige et billede af de (måske) sidste georginer, og en Aito, der synes at foto-optagelser indendørs er meeeget kedelige.



lørdag den 6. oktober 2012

Sommeren på glas

Man tager 12 kilo tomater....
Sådan starter Camilla Plums opskrift på henkogte tomater. Mindre kan dog gøre det, selvom høsten af tomater og blommer har været helt overdådig i år. Så der har været gang i henkogningsglassene.

Høstfest med blommer og tomater på glas 














Henkogte tomater a la Camilla Plum er utrolig nemme at lave, og en genial måde, at få glæde af sine tomater på i vintermånederne. I kan finde opskriften her








Allerede i foråret stod blommetræet med en sky af blomster,
og mængden af blommer var enorm. Vi spiste og spiste, forærede til naboer, venner og kolleger - men der blev VED med at være blommer. De måtte simpelthen på glas på forskellige måder, hvis det hele ikke skulle gå til.













Så der er lavet blommesaft og blommemarmelade 
 og ikke mindst, store mængder blommelikør. Jeg har aldrig før indkøbt så store mængder vodka og sukker.

Nu skal likøren bare trække et par måneder, og så er der indkøbt gamle sodavandsflasker med patentpropper, så der er små søde venne-gaver til vinterkulden.

søndag den 30. september 2012

På besøg hos Georginemanden

Skøn efterårstur til den overdådige georginehave ved Helsinge i nordsjælland.

Georgineland

De er der i alle farver, former og størrelser. Fra de tallerkenstore til små 5 cm store kuglerunde georginer.

Det er ikke en prydhave, vi oplever her. Men et meget nørdet og entusiatisk forhold til det at dyrke georginer ;-)


Læs evt. mere på hjemmesiden: www.helsingehaven.dk





De rødlige...





















De orangegule...























De violette...





















































































fredag den 14. september 2012

Aitos Have på bloggen igen

Ja – på den igen.
Aitos Have (bloggen – ikke haven altså) har ligget stille siden foråret. Til alle jer søde havebloggere: jeg har savnet at besøge jer, at skrive her og få jeres altid positive kommentarer. Men…der har bare ikke lige været det overskud, der skulle til.
Nu starter jeg på en frisk og glæder mig til igen at snuse rundt i havebloguniverset og få inspiration og smukke billeder J.

Jeg lægger forsigtigt ud med et lille tilbageblik .....

Glimt fra foråret og sommeren der gik

Foråret i haven var så fint med løgplanter og blomstrende frugttræer, som I kan se i collagen her.


Og sommeren i Aitos Have, ja den har været dejlig. På trods at tv-vejrudsigternes konstante trusler om skybrud og evige billeder af et sommerdanmark, der druknede i regn.
Her i mit lille paradis har det godt nok ikke været 25 grader og højt solskin hver dag - men jeg synes, det har være det skønneste sommer-have-vejr.
I min blomstergård– mit zen- og yndlings-nusse- og slappe af-sted, når det er varmt – har der været gang i krukkerne.

Jeg eeelsker at gå og nippe og vande, når jeg kommer herud efter arbejde om fredagen. Det er min ’Nydning’, hvor skuldrene synker 10 cm, og alle alvorlige tanker letter og forsvinder . Om dagen er det et af yndlingsstederne at nyde en kop kaffe i skyggen når det er varmt.


Og når det regner – ja så ka’ man jo altid holde nydning i drivhuset sammen med Aito og en god bog og nyde nerierne og bourgonvillaen, der har blomstret så overdådigt hele sommeren.-









Æble- og blommetræer stod med en sky af blomster i foråret - og bierne har været ualmindeligt flittige, så jeg har været ved at drukne i blommer, og er nu ved at drukne i æbler.  Jeg fortæller mere om høstfesten senere.








- og så var der havefesten med bagekonkurrencen
...høsten i hus og alle de andre have-historier, som jeg har tænkt mig at dele med jer i tiden der kommer.





Håber,  at I alle har nydt de gode stunder som sommeren bød på. På trods af regnen J  

- lidt af høsten er her








Bedste hilsner

Lone fra Aitos Have


lørdag den 7. april 2012

Kvinder og aprilsvejr ligner hinanden - ustadige...

..siges det!!
Stod op til en mindre snestorm og minusgrader - men kunne over middag gå i solskin (og bidende kulde) - og grave stolper ned til min 'aften-pergula-hygge-krog'. Sidst på eftermiddagen sad jeg i mit drivhus og læste i strålende solskin og 25 grader (i drivhuset altså).
Hvad er det med det vejr i april? Det skiftende aprilsvejr, som vi mærker på egen krop og i egen have disse dage, er åbenbart ikke et nyt bekendtskab, og ikke kun drivhuseffekt. For der er flere ordsprog og referencer til det.
Og sjovt nok sammenlignes det altid med ustadige (unge) kvinder – hmmmm!!! 
Et gammelt ordsprog lyder, at  ”Unge piger og aprilsvejr ligner hinanden, de er begge ustadige”(ordsprog).
Jeg hørte nu en mere livsglad historie om aprilsvejr i radioen forleden:  Da månederne i sin tid stod i kø  for at få tildelt vejr, så stod de alle selvfølgelig pænt og rank i kø: Januar først, der fik klar frost og lidt sne. Så februar, der fik sne, frost og tit til solen osv. osv.  – men ikke April, hun var så glad og dansede rundt,  at hun helt glemte tiden og det med at stå i kø.
Da vejret så var uddelt til 11 måneder kom April – som altid – for sent, og der var ikke mere vejr til hende.  Hun var ked af det, og de andre måneder syntes nu alligevel, at det var synd for hende - for hun var altid så glad - så de gav hende hver en bid af deres vejr: lidt frost, lidt sne, solskin, varme, regn, hagl, lune dage og blæst.
Jeg har tilladt mig at låne et fantastisk billede fra Signes Vals,
Rose med sne i april.  
Se hendes smukke billeder fra en 'mystisk' aprilsdag
og nyd hendes blog her: På Signes Vals.
Og derfor er aprilsvejr som det er. En bid fra gode venner til en utålmodig, livsglad dansende, som ikke var så god til at stå i kø…
April er dansende livsglæde - på trods!!
Er det bare et tankestrejf, eller er der flere af os utålmodige, småsteppende havebloggere der er lidt som april! - så skal vi ikke tilgive april - ustadighed er vel bare livsglæde og haveglæde ?
Rigtig godt aprilvejr til jer alle - de lover at nattefrosten er slut fra imorgen (foreløbig i hvert fald).





fredag den 30. marts 2012

Hjemmestrikket selvvanding til priklepotter

Med en kolonihave som ikke besøges hver dag, er det nødvendigt at tænke i lidt alternative vandingsmetoder, der holder mere end et par dage.
Jeg sår hjemme i lejligheden, og sætter frølingerne i ud i mit hus, når de har lidt størrelse. Nu skal de første prikles om. Udfordringen er, at de skal stå frostfrit, ikke fylde for meget – og kunne holde 3-5 dage uden vand.
I år har jeg (også) brugt mini-selvvandende priklekasser fra Pindstrup – de kan også senere bruges som selvvandings-platforme – men jeg har ikke nok, og de er ikke tømt endnu. Derfor måtte jeg finde på en anden løsning til mine ’priklinger’.
Jeg ku’ selvfølgelig lægge selvvandingsduge i mine kapilærkasser – men de fylder meget (i mit lille bitte kolonihavehus) og er ikke særlig kønne.
Min løsning lige nu er:
·         finansieringsvenlige zinkbakker fra Bilka (Tak til Claus Dalby)
·         Stanniolbakker (genbrug fra sidste år)
·         selvvandingsduge – men jeg vil tro at et stykke rest-stof i kraftig kvalitet kan gøre det.
Jeg har priklet de første frølinger – som vel nu er priklinger? - og min hjemmestrikkede model er: 


 En stanniolbakke fores med en 'selvvandingsmåtte', der rager godt ud over kanten.












Jeg forvander lidt, så det ka' begynde at suge.
                                            

Priklepotterne stilles i stanniolbakken med vandingsdug og stanniolbakken stilles i zinkbakken med vand.
TA DAaaa - selvvanding!!!!
                               
NÅ grænsen for upload på mit mobile bredbånd er nået, så I får ikke det sidste billede. Men der står zinkbakken med potter midlertidigt på mit spisebord. På ærespladsen på væggen under tallerkenrækken hænger i guldramme og dekoreret med blomster selvfølgelig Halfdan Rasmussens havedigt: 'Noget om helte' - eller 'Livet er en morgengave', som vel er den bedste sætning at vågne op til hver dag. Hør Otto Brandenburgs vidunderlige fortokning her.
Digtet kan I læse her: 
Noget om helte

Livet er en morgengave.
Sjælen er et pilgrimskor.
Der står krokus i min have.
Der står øller på mit bord.
Under himlen hænger lærken
som et fjernt, bevinget frø
for en lærke tænker aldrig
på at kæmpe eller dø.

Her er fredeligt og stille
Her er ingen larm og støj
Jeg har sået kruspersille
og et brev med pure løg.
Lad alverden slå for panden
og bekæmpe spe med spot
Jeg vil enes med hinanden
og mig selv og ha det godt.

Samson gik og styrted templer.
Peter Freuchen knak sit ben
Ak, mod disse to eksempler
er min dåd en sølle en.
Jeg har aldrig dræbt filistre
eller kæmpet med en haj.
Og når stærke mænd blir bistre
syns jeg det er synd for mig.

Der er nok som går og syslermed at sprænge kloden væk.J
eg vil ikke ha skærmydsler
og kanoner bag min hæk.Mens de andre går og svederfor at gi hinanden lak,vil jeg pusle med rødbederselleri og pastinak


Jeg vil ikke slås med bisser.
Jeg vil så og ikke slå.
Selv de rødeste radiser
kan man roligt lide på.
Der er nok af danske helte
som er danske hele dagen
og går rundt og spænder bæltet
mens de råber: Fy for fan!

Tiden går og tiden hverver
store mænd til mandig dåd
Jeg, reserven blandt reserver,
bryder ofte ud i gråd.
Jeg får nerver og migræne,
blot jeg skær mig på en dolk
og vil helre slå min plæne
end slå løs på pæne folk.

Livet er en dejlig gave.
Jorden er en herlig jord.
Der er øller i min mave.
Der står krokus på mit bord.
Når reserverne skal stille
for at splitte kloden ad,
skriver jeg med kruspersille
verdens mindste heltekvad.

 

mandag den 26. marts 2012

Nyt gulv i drivhuset

På trods af en grå og guset lørdag, fik 'Snedker snild' lagt fast gulv i drivhuset.

Der er rigget til, og lægterne lægges i lod og vatter.

Og vupti (næsten altså) er der et plant gulv.
Tidligere bestod gulvet af græs, pressening og et par løse træfliser, så det er et stoort fremskridt.

Jeg nøjes med undergulvet ind til jeg har besluttet mig for, hvilken belægning jeg vil have. Derfor skulle det males sort - og så fik alle småborde og hylder også en gang med den sorte maling.






Så kom møbler og blomster ind.

(Skindet er naturligvis til Aito, så han kan ligge blødt i drivhuset :-)).









Der kommer mange flere planter til, når jeg vover at sætte alle de små frølinger herud.

Men der skal jo også være plads til en hyggekrog ;-).








Den første hylde sat op, og pelargonierne sat herud.

De skal vist ind og overnatte i weekenden, hvor de har lovet nattefrost.

Jeg beklager modlyset, men jeg kom først i tanke om at jeg skulle tage billeder, sent søndag eftermidddag, inden jeg skulle hjem fra kolonihaven.




Til sidst to billeder fra morgenturen på engen, samme sted henholdsvis lørdag (gus) og søndag (sol).
Brr det var en kold lørdag.

fredag den 23. marts 2012

Nybegynderfejl 2: Husk trædestier når du udvider bedet

Det er sikkert meget naivt – men i min begejstring over at finde ud af, at jeg faktisk kan få ting til at gro, har jeg i min iver efter  at få flere  blomster i haven gravet de oprindelige blomsterbede større og større. Blomster kan man jo ikke få for meget af J .

Fuld gang i gravearbejdet. Dette blev udvidet en del.
Gravearbejdet foregår jo om efteråret, hvor blomsterne så småt er væk. Og det jeg så ikke liiige har gennemtænkt er, at jeg jo ikke kan komme til at luge bedet, uden at trampe på blomsterne, når de nu kommer op sammen med ukrudtet!!!
Min plan er nu at lave trædestier af ’træskiver’ af stammer fra mine fældede træer. 






Det må blive den billige løsning ind til en lottogevinst gi’r mulighed for at lægge nogle lækre sten. Og jeg må selvfølgelig vente lidt med at lægge mine ’træfliser’ – så jeg forsigtigt kan flytte de små nye blomster der kommer op, inden jeg klasker en træskive nedover dem. Det betyder også, at ukrudtet må vokse lidt sammen med det andet.
Sådan er det vel også at være nybegynder i haven J - og det jo altid godt at blive klogere.
Haveselskabets medlemsblad: ”Haven” har i denne måned for øvrigt gode ideer til, hvordan man kan inddele sine bede med forskellige trædestier – og hvordan stier/inddeling også gør lugearbejdet mere overskueligt.

fredag den 16. marts 2012

Hornvioler og tête â tête i aftenskumring

Nu er det skumringstidstid efter en herlig eftermiddag i haven.








Efter en travl uge ku' jeg smutte fra arbejde allerede ved middagstid og har haft en dejlig eftermiddag i haven. Først det 'hårde' arbejde med at fjerne blade fra bedene, luge lidt og beundre alle de små grønne spirer, der har puttet sig under bladene.
Så var der pause og tid til at hilse på kolonihave-naboerne, der så småt dukker op, draget af det gode vejr.

Og endelig hygge-tid med at plante de første altankasser og kurve til med blomster. Altankasser med hornvioler og tête â tête, dækket af mos, som jeg kan hente i rigelige mængder i græsplænen!!!!



Hornviolerne titter stadig kun lige frem.

Hmmm - masser af mos i græsplænen.

Den skal vist luftes og ha' lidt kalk, men jeg kan godt være bekymret for, at der visse steder ikke vil være meget græs tilbage....Nå mos er jo dejligt at gå på med bare fødder.






En velkomsthilsen inden for lågen - en kurv på en gammel træstub.




Jeg skal vist have et andet lys på billederne. Men blomsterne er der da ;-)

fredag den 2. marts 2012

Forårsdag med lærkesang og lugning

Stemninger fra årets første rigtige forårsdag, med lærkesang, første lugning, forsigtige plask fra solcellespringvand og et herligt hundeliv.

Den tidlige morgensol i engen lovede en god dag. Jeg hørte lærken synge for første gang!

Tilbage til en kop kaffe, så tiden kan gå og varmen kan kommme....

- Og så i haven og luge lidt, rydde lidt op, klippe blade om påskeklokkerne, men IKKE fjerne de blade jeg har lagt til at lune om planterne. De lover jo frost i næste uge!


Skønt at blive varmet på ryggen, mens man ligger der og hiver det første smågræs og ukrudt op.

Aito keder sig lidt, men det er nu også  herligt  at ligge og snuse, løbe til hækken efter en fasan og egern og lægge sig tilbage og blive varmet i græsset.

- Nå videre med lugningen - sengetøjet hænger nyvasket og blafrer i vinden.


Nå - NU må jeg altså prøve solcellespringvandet. Vand fra regntønden - men min kobberkeddel er nu noget mindre end jeg husker den. Mon det springer???

Springer og springer, er måske så meget sagt…det plupper i hvert fald - solceller kræver åbenbart høj sol

Men det må da undersøges!!!

Myyystisk ….
Meeeeget mystisk…

Nå - hun fortsætter åbenbart med at kravle rundt i haven og rode med tingene. Men det er nu skønt at ligge her i græsset og slikke sol, men HOV …er det egernet der er på vej op i MIT træ???? - jeg må heller lige løbe en tur rundt i hele haven, lige for en sikkerheds skyld. 

DER er egernet - så må jeg hoppe og danse rundt og gø.

– NÅ og så gik hun på rov uden for  hækken efter  efter de gratis vintergækker, der står i skellet uden for matriklen. Mon det er tilladt???

En god ven til bøf og rødvin  - og dagens høst af stjålne stvintergækker på terassen i mørke med hyggelys ved siden..





Første forårsdag i marts…..29 grader på terassen - en vidunderlig feriedag.

Selv om man kan kan blive meget træt efter sådan en første forårsdag, så rigtig godt forår til jer alle. J