søndag den 14. oktober 2012

Et kig indenfor i Aitos Have

Når det regner er det lidt surt at lægge tulipanløg. Det blev i stedet til en lille indendørs fotosession. Så velkommen til et kig indenfor i Aitos Have.

Masser af hvid maling, rengøringsvenligt gulv og en del ture på genbrugsstationen var nogle af ingredienserne der skulle bruges, da jeg overtog min kolonihave for et par år siden, og skulle gøre den til min egen.

Her er en lille kavalkade af før-og-efterbilleder. Ikke så mange, for jeg var så jublende glad da jeg overtog haven, at jeg helt glemte at tage før-billeder, men straks kastede mig ud i at sprøjtemale hele huset hvidt indvendigt og rydde vældigt ud i den noget overvældende møbelmasse.

 Huset som jeg så det første gang. Jeg har fjernet nogle træer - blandt andet tujaen her, som var ved at gå ud.

Huset hed Relax.
 Ved en lille ceromoni her i sommer blev huset omdøbt til Aitos Have (selvfølgelig :-)).

Jeg bestilte mit navneskilt i træ hos Gammelnok

Og jeg har anlagt et hvidt-lime-gult bed ved flisegangen op til huset.


 Alt indvendigt træværk stod umalet - så alle vægge og lofter er malet hvide. Forenden af væggen her, var et reolsystem som fyldte hele væggen.











stuen i dag - nu hvidmalet og uden reolsystem.















Huset er ca. 30 m2.   Køkken og stue er ud i et, men adskilt af en lille barvæg.
Her er til gengæld kommet lidt mere
krimskrams op. Men lidt hygge skal der
jo være.

      Spiseafdelingen før...


og efter...



Og til sidst lige et billede af de (måske) sidste georginer, og en Aito, der synes at foto-optagelser indendørs er meeeget kedelige.



lørdag den 6. oktober 2012

Sommeren på glas

Man tager 12 kilo tomater....
Sådan starter Camilla Plums opskrift på henkogte tomater. Mindre kan dog gøre det, selvom høsten af tomater og blommer har været helt overdådig i år. Så der har været gang i henkogningsglassene.

Høstfest med blommer og tomater på glas 














Henkogte tomater a la Camilla Plum er utrolig nemme at lave, og en genial måde, at få glæde af sine tomater på i vintermånederne. I kan finde opskriften her








Allerede i foråret stod blommetræet med en sky af blomster,
og mængden af blommer var enorm. Vi spiste og spiste, forærede til naboer, venner og kolleger - men der blev VED med at være blommer. De måtte simpelthen på glas på forskellige måder, hvis det hele ikke skulle gå til.













Så der er lavet blommesaft og blommemarmelade 
 og ikke mindst, store mængder blommelikør. Jeg har aldrig før indkøbt så store mængder vodka og sukker.

Nu skal likøren bare trække et par måneder, og så er der indkøbt gamle sodavandsflasker med patentpropper, så der er små søde venne-gaver til vinterkulden.