torsdag den 23. februar 2012

Begynderfejl 1: Fræs dine stubbe og så aldrig en billig blomstereng

Det store grantræ
’Husk nu,  der skal altid gå et haveår, før du gør noget ved haven’ -  lød det fra alle sider, da jeg overtog min kolonihave. Så jeg kiggede, ventede og turde dårligt gøre noget  det første år.  Jeg  plantede kun masser af blomster i krukker.
OG fældede to meget store træer. Det højeste træ i hele haveforeningen -  en søjleeg – der stod i min lilebitte forhave og et kæmpe grantræ der fyldte 7-8 m2 i bunden og skyggede voldsomt. Det var gode valg jeg traf. Men så….
·         FEJL 1: Jeg lod en del at stubben (og alle rødder) af granen stå, så jeg romantisk kunne lade blomster gro op af en ’gammel  frønnet stamme’.  I stedet fik jeg 8 m2 jord med kæmperødder, jeg kun lige  kunne skrue et par løg ned i.
·         FEJL 2: ’Jeg sår lige en blomstereng’ i den golde jord som træet har skygget ihjel. I stedet for blomstereng fik jeg uanede mængder af græs, der ikke er til at flå op af jorden – men dog et par gæve røde valmuer, der fik kæmpet sig frem gennem de enorme græsmængder og de få tulipaner, jeg fik skruet ned mellem rødderne.
Det jeg har lært er: 
  • Lad dig ikke skræmme af for mange gode råd. Hop bare ud i det og grav bede og lav de småændringer og eksperimenter du har lyst til. Det er DIN have og det kan altid laves om.
  • Tænk dig om før du fælder større buske og træer og NÅR du fælder - Få altid fræset rødderne op – det er hverken til at hakke eller stikke rundt omkring gamle rødder. Men græsser gror alt for godt og gror HELT fast Pas på med billige blomster-engfrø. Det meste af indholdet er (kvik)græs – ikke blomster. Og DET er svært at få bugt med. 
  • Hold dig ikke tilbage med blomster og frø. Prøv det og nyd det. Vokser det er det skønt, vokser det ikke, så skidt da - er  det ikke som du drømte om, er det nemt at fjerne.
  • Tjek de skønne haveblogge og bliv klogere 
    
    Min 'blomstereng'
     
  • At så og plante er at drømme og turde tro på fremtiden J



7 kommentarer:

  1. Et dejligt indlæg du har lavet.

    Især kommentaren om ´at det kan altid laves om´ er god, intet i en have behøver at være for evigt. Det er charmen.

    Ved du godt, at når man laver kommentarer på din blog, så skal man indtaste to svært-læselige ord. Hvis du gerne vil have den funktion fjernet, kan du se det f.eks. på min blog.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Hanne, tak for det. Og UPS jeg troede også min blog var 'kode-fri'. Vil straks søge at løse problemet.

      Slet
    2. DEN løsning havde jeg ikke fundet uden din hjælp. Tak for det. Hvis det altså virker?

      Slet
  2. Haverne er nok de steder, hvor der laves mest om.

    Jeg kan godt forstå, at du er ærgelig over din blomstereng uden blomster, men tulipanerne ser da forrygende ud.

    SvarSlet
  3. Et gammelt ord siger, af skade bliver man klog men sjældent rig.
    Du har da fået et smukt bed med de skønneste tulipaner.
    Ha` en god aften.

    SvarSlet
  4. Et par gode råd!
    Blomstereng lyder ellers så dejlig romantisk og problemfrit.. ;-)

    SvarSlet
  5. Skønt indlæg! Godt at blive klog på. Jeg glæder mig til at følge din blog. Kig gerne forbi min også.

    SvarSlet