Aito - vores Shiba

Når jeg kalder denne blog for Aitos Have skyldes det vores smukke, frække snart 3 år gamle hund – Aito - en Shiba Inu. *Har du een gang kigget en Shiba dybt i øjnene, så er du solgt* - sådan er det bare.
Aito er en rigtig Shiba – en herre med sin helt egen mening om tingene og meget svær at opdrage, med mindre det altså er noget den selv synes er vældig sjovt.

Nogle betegner den som ’Kattehunden’, fordi den er meeget omhyggelig med sin hygiejne og kan bruge timer på at slikke sine poter som en kat.  Vi er nu også flere Shiba-ejere, der betegner den som ’hunden der aldrig kommer når man kalder’.
Shibaen er en gammel japansk jagthund (skabt til at jage i bjergene - og for øvrigt Japans Nationalhund) - og den har - hvis kke x-factor - så 100 % 'Cute-factor'  :-).
Aito er Shiba med stort S. Derfor kan vi ikke slippe ham løs i fri natur. Og derfor eeeelsker han sin have, hvor han kan ræse rundt uden sele, og bare ligge udenfor og snuse hele verden til sig. Uanset om det er grønt græs, sit lammeskind eller sne han ligger på.
Oven i købet har han sine bedste legekammerater som naboer i kolonihaven – og det bedste i verden er, når de kommer på besøg og der er fri leg i haven.
Aito er en frækkert der altid vil lege og gerne hyler når han ikke får sin vilje. Men så snart der kommer gæster opfører han sig eksemplarisk, når de først er kommet inden for. Så ligger han stille for deres fødder, og kigger på dem med sine Shiba-øjne. Og mine venner synes at Aito er SÅÅ yndig og velopdragen?
 – Jooo, den har han regnet ud!!!!
De undrer sig dog så ofte over, at han for eksempel ikke kommer ræsende, når vi skal ud at gå tur.
Det er der så en grund til...
’Reserveret’ er den diplomatiske betegnelse for Shibaens sind. Arrogant er den passende betegnelse.

En Shiba kommer fx ikke springende når der kommer gæster eller man kalder og lokker – næ nej. En Shiba nærmer sig yderst mistænksomt andre voksne, og lader sig kun allernådigst klappe – med mindre det er børn -når voksne hundevenner vil klappe ham trækker han sig altid tre skridt tilbage.

Andre hunde kommer vupti-ræsende og logrende når du tager hundesnoren.
Ikke Aito. Den sender dig et et overbærende blik fra kurven og langsomt – meeget langsomt  – rejser den sig, strækker sig, slikker måske sine poter og drikker lidt vand – og SÅ er den klar til at gå en tur.
Men verdens dejligste er han nu. Hvad siger I til Aito som deltager i 'Cute-factor'?

Læs mere om Shiba Inu her. http://www.shibamis.dk/726344  og prøv ellers at tjekke Utube for Shiba, prøv evt. at søge på Shiba Scream. Shiba er berømt for dens skrig, der lyder som noget fra et middelalderligt torturkammer, men som regel er det noget så uskyldigt som negleklipning og lignende der fremkalder det rædselsvækkende skrig J

5 kommentarer:

  1. Hej
    Tak for en god historie om Aito. Jeg elsker hunde specielt typer som Aito. Jeg har selv to hunde en rundkørsel og en Basenji. Den sidste ligner Shibaen i sind, den er også katteagtig og ikke interesseret i gæster. Jo den skal lige hen og snuse, men det er også alt, de skal ikke tro, at hun ellers er interesseret. Det med at gå tur nikker jeg også genkendende til, enten skal det være lig nu og her, og så kan hun næsten ikke vente, eller også skal hun spise, drikke eller sidder bare i sin kurv og kigger opgivende på mig.
    Den anden hund jeg har er mere som en hund, ja nærmest hyperaktiv, vi kalder den for damphunden, den logrer med halen og hopper op ad folk af bare glæde over, der kommer besøg.
    I øvrigt har jeg meldt mig som fast læser på din blog, jeg opdagede jo, at du havde meldt dig til hos mig.
    Håber du bliver glad for at blogge, det er vi andre :o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja de kære hunde, og hver hund sin personlighed. Jeg tror, jeg allerede er lidt hooked på havebloggeri. Og sikke en varm velkomst man får herinde. Så vi mødes nok igen :-)

      Slet
  2. Aito lader til at være en rigtig dejlig hund og sikke et yndigt ansigt han har :) Og dejligt med sin helt egen have - hunde elsker at nyde deres territorium og det er tydeligt Aito også gør. Han har det supergodt hos Jer kan man se, han ser afbalanceret og tryg ud og han ved han har en stor plads I Jeres liv ( måske hele pladsen? hehe ) - tak for en lykkelig hundehistorie!
    Vi har selv 5 hunde her hos os, alle genbrugshunde, 3 reddet fra et slemt internat - vi har været oppe på hele 7 hunde, men 2 af mine dejlige schæfere døde af alderdom i løbet af 2011 den ene, Trille, blev på nær 3 uger 15 år gammel og hendes søn Sesam på 12½, den anden søn og bror Bamse lever endnu 13 år gammel nu, han har det godt men hans bagben er lidt ømme nu - sikkert pga. slidgigt - så han bliver skånet der hvor det er bedst, men leg og jagen katte op af trapperne insisterer han stadig på :)

    Gi' skønne Aito et nus og en godbid fra mig :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for dejlig hilsen, godbidden er udleveret :-). Og jaaa, han fylder meget i vores liv. Men det kender du jo alt til, kan jeg forstå. Syv hunde!!! - men jeg kan godt forstå, at du ikke kan ud, at opleve at vide, at at en hund lider. Sikke en høj alder dine hunde når, i betragtning af, at det er store hunde.

      Slet