fredag den 2. marts 2012

Forårsdag med lærkesang og lugning

Stemninger fra årets første rigtige forårsdag, med lærkesang, første lugning, forsigtige plask fra solcellespringvand og et herligt hundeliv.

Den tidlige morgensol i engen lovede en god dag. Jeg hørte lærken synge for første gang!

Tilbage til en kop kaffe, så tiden kan gå og varmen kan kommme....

- Og så i haven og luge lidt, rydde lidt op, klippe blade om påskeklokkerne, men IKKE fjerne de blade jeg har lagt til at lune om planterne. De lover jo frost i næste uge!


Skønt at blive varmet på ryggen, mens man ligger der og hiver det første smågræs og ukrudt op.

Aito keder sig lidt, men det er nu også  herligt  at ligge og snuse, løbe til hækken efter en fasan og egern og lægge sig tilbage og blive varmet i græsset.

- Nå videre med lugningen - sengetøjet hænger nyvasket og blafrer i vinden.


Nå - NU må jeg altså prøve solcellespringvandet. Vand fra regntønden - men min kobberkeddel er nu noget mindre end jeg husker den. Mon det springer???

Springer og springer, er måske så meget sagt…det plupper i hvert fald - solceller kræver åbenbart høj sol

Men det må da undersøges!!!

Myyystisk ….
Meeeeget mystisk…

Nå - hun fortsætter åbenbart med at kravle rundt i haven og rode med tingene. Men det er nu skønt at ligge her i græsset og slikke sol, men HOV …er det egernet der er på vej op i MIT træ???? - jeg må heller lige løbe en tur rundt i hele haven, lige for en sikkerheds skyld. 

DER er egernet - så må jeg hoppe og danse rundt og gø.

– NÅ og så gik hun på rov uden for  hækken efter  efter de gratis vintergækker, der står i skellet uden for matriklen. Mon det er tilladt???

En god ven til bøf og rødvin  - og dagens høst af stjålne stvintergækker på terassen i mørke med hyggelys ved siden..





Første forårsdag i marts…..29 grader på terassen - en vidunderlig feriedag.

Selv om man kan kan blive meget træt efter sådan en første forårsdag, så rigtig godt forår til jer alle. J


11 kommentarer:

  1. I har da haft en hyggelig dag du og Aito. Lærkesang har jeg ikke hørt helt rigtig endnu, de har ikke været jublende, men mon ikke det kommer.
    Springvandet har nok ikke fået sol nok, vi har haft et billigt et fra Netto, det var heller ikke altid det sprang. Til sidst gik det i stykker.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det har været en pragtfuld dag. Jeg googlede forøvrig Basenji og kan se, at I da også har noget at se til, og du har ret, det ser ud til, at den af sind minder om Shibaen. Har jeres også ofte 'høj hale' og kan I have jeres løs uden, at den stikker af? - og forøvrigt er det også en en smuk hund, der ser stolt ud med sin høje haleføring :-)

      Slet
    2. Ja jeg synes også, der var en del lighedspunkter. Den har stort set altid høj haleføring undtagen hvis den er usikker eller bange for noget. Sjovt nok har begge vores hunde høj haleføring, så folk tror de er i familie. Det er de slet ikke, den sorte er en krydsning :o)
      Vi kan ikke have vores løs uden den stikker af, men efter den er blevet en ældre dame, er den bedre til at komme igen næsten med det samme, hvis den er sluppet ud. Jeg har somme tider ladet begge hundene løbe løs ved stranden, basenjien holder sig i nærheden af os, den anden smutter øjeblikkelig og kommer ikke lige tilbage igen i hvert fald ikke før det passer den.
      Jeg synes begge vores hunde både din og min er smukke, farven er rigtig smuk. Somme tider er der nogen, der tror at Vicky er en ræv :o)

      Slet
    3. Hmm - Basenji-damer er måske nemmere end Shiba-hanner :-) Uanset hvad har vi skønne smukke hunde, som vi ikke kan undvære.
      - og apropos. Alle børn vi møder, synes Aito ligner en ræv - bortset fra drenge i 12-årsalderen, der synes han ligner en ULV!!! En gang i snevejr, var der en meget gammelklog 5-årig dreng, der forklarede sin lillesøster, at det selvfølgelig var en sneræv, fordi den gik i den hvide sne ;.)

      Slet
  2. Hyggelig foråsstemning i haven.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak - var så heldig at ha' fri hele dagen. Håber du også snart får DIN dag i haven. :-)

      Slet
  3. 29 grader! Det var da utroligt.
    Sød historie fra jeres dag :-)

    SvarSlet
  4. Det ser ud som om i har hygget jer :-D
    Jeg glæder mig også til, at prøve mit solcellespringvand af.
    Men det venter jeg lige lidt med, for jeg skal lige have fat i en ½ whiskeytønde først.
    Ha´en god lørdag.
    Forårs hilsner fra Marianne.

    SvarSlet
  5. Tak for de dejlige billeder.
    Hvor er din hund dog sød.
    Ja vi har haft et par dejlige lune dage, men i dag blæser det godt nok her. Selv om der nu er 9 graders varme, så virker det meget koldt. Jeg er alligevel i haven for at få bugt med noget af det ukrudt, som vi ikke nåede at få fjernet i efteråret.
    Ha` en god dag.

    SvarSlet
  6. Sikken en dejlig dag I har haft I to. Man kan tydeligt se at Aito er træt :-)
    Min Frostie er godt nok også flad om aftenen i disse dage. For det er jo ikke til at få en ærlig lur, når hende ejeren render rundt i haven hele dagen :-D

    SvarSlet
  7. Kære alle - har lige været offline et par dage. 1000 tak for dejlige kommenentarer :-)

    SvarSlet