fredag den 30. marts 2012

Hjemmestrikket selvvanding til priklepotter

Med en kolonihave som ikke besøges hver dag, er det nødvendigt at tænke i lidt alternative vandingsmetoder, der holder mere end et par dage.
Jeg sår hjemme i lejligheden, og sætter frølingerne i ud i mit hus, når de har lidt størrelse. Nu skal de første prikles om. Udfordringen er, at de skal stå frostfrit, ikke fylde for meget – og kunne holde 3-5 dage uden vand.
I år har jeg (også) brugt mini-selvvandende priklekasser fra Pindstrup – de kan også senere bruges som selvvandings-platforme – men jeg har ikke nok, og de er ikke tømt endnu. Derfor måtte jeg finde på en anden løsning til mine ’priklinger’.
Jeg ku’ selvfølgelig lægge selvvandingsduge i mine kapilærkasser – men de fylder meget (i mit lille bitte kolonihavehus) og er ikke særlig kønne.
Min løsning lige nu er:
·         finansieringsvenlige zinkbakker fra Bilka (Tak til Claus Dalby)
·         Stanniolbakker (genbrug fra sidste år)
·         selvvandingsduge – men jeg vil tro at et stykke rest-stof i kraftig kvalitet kan gøre det.
Jeg har priklet de første frølinger – som vel nu er priklinger? - og min hjemmestrikkede model er: 


 En stanniolbakke fores med en 'selvvandingsmåtte', der rager godt ud over kanten.












Jeg forvander lidt, så det ka' begynde at suge.
                                            

Priklepotterne stilles i stanniolbakken med vandingsdug og stanniolbakken stilles i zinkbakken med vand.
TA DAaaa - selvvanding!!!!
                               
NÅ grænsen for upload på mit mobile bredbånd er nået, så I får ikke det sidste billede. Men der står zinkbakken med potter midlertidigt på mit spisebord. På ærespladsen på væggen under tallerkenrækken hænger i guldramme og dekoreret med blomster selvfølgelig Halfdan Rasmussens havedigt: 'Noget om helte' - eller 'Livet er en morgengave', som vel er den bedste sætning at vågne op til hver dag. Hør Otto Brandenburgs vidunderlige fortokning her.
Digtet kan I læse her: 
Noget om helte

Livet er en morgengave.
Sjælen er et pilgrimskor.
Der står krokus i min have.
Der står øller på mit bord.
Under himlen hænger lærken
som et fjernt, bevinget frø
for en lærke tænker aldrig
på at kæmpe eller dø.

Her er fredeligt og stille
Her er ingen larm og støj
Jeg har sået kruspersille
og et brev med pure løg.
Lad alverden slå for panden
og bekæmpe spe med spot
Jeg vil enes med hinanden
og mig selv og ha det godt.

Samson gik og styrted templer.
Peter Freuchen knak sit ben
Ak, mod disse to eksempler
er min dåd en sølle en.
Jeg har aldrig dræbt filistre
eller kæmpet med en haj.
Og når stærke mænd blir bistre
syns jeg det er synd for mig.

Der er nok som går og syslermed at sprænge kloden væk.J
eg vil ikke ha skærmydsler
og kanoner bag min hæk.Mens de andre går og svederfor at gi hinanden lak,vil jeg pusle med rødbederselleri og pastinak


Jeg vil ikke slås med bisser.
Jeg vil så og ikke slå.
Selv de rødeste radiser
kan man roligt lide på.
Der er nok af danske helte
som er danske hele dagen
og går rundt og spænder bæltet
mens de råber: Fy for fan!

Tiden går og tiden hverver
store mænd til mandig dåd
Jeg, reserven blandt reserver,
bryder ofte ud i gråd.
Jeg får nerver og migræne,
blot jeg skær mig på en dolk
og vil helre slå min plæne
end slå løs på pæne folk.

Livet er en dejlig gave.
Jorden er en herlig jord.
Der er øller i min mave.
Der står krokus på mit bord.
Når reserverne skal stille
for at splitte kloden ad,
skriver jeg med kruspersille
verdens mindste heltekvad.

 

7 kommentarer:

  1. Smart selvvandingsanlæg, nød lærer osv.
    Det er rigtig godt, for du kan selvfølgelig ikke komme derud hver dag.
    Dejligt heltevers, det kan jeg også godt lide.

    SvarSlet
  2. Tak - og jep - man må sno sig, for at få det hele til at fungere - og gøre det til en sjov udfordring i stedet for et problem :-)

    SvarSlet
  3. Ja det er en rigtigt god idé. Vi har sådan en kludesæk, der kunne nok fiskes noget op der kunne bruges.
    Halfdan Rasmussen er bare dejlig.

    SvarSlet
  4. Det var godt nok smart.
    Bor du der ude i sommerhalvåret?
    Dejligt vers af den gode Halfdan Rasmussen.

    Kh Margrethe.

    SvarSlet
  5. Genialt!

    Tak for sangen - jeg sidder her og synger med :-)

    SvarSlet
  6. Hvor er du kreativ.
    Tak for sangen.
    Ha` en god dag.

    SvarSlet
  7. Kære alle

    Tak for alle kommentarer. Jeg mistede netforbindelsen et par dage, derfor radiotavshed. Jeg er da glad for, at I også ka' li' Halfdans kvad. - og til Margrethe - nej jeg bor ikke i haven om sommeren (kun i min sommerferie) - men er her hver weekend og tit midt på ugen, når det spirer og blomstrer. Det passer bedst i min hverdag - og så er det så stor glæde at komme herud og blive overrasket over, hvor meget al ting er vokset på et par dage :-)

    SvarSlet