Hjemmestrikket selvvanding til priklepotter

Med en kolonihave som ikke besøges hver dag, er det nødvendigt at tænke i lidt alternative vandingsmetoder, der holder mere end et par dage.

Jeg sår hjemme i lejligheden, og sætter frølingerne i ud i mit hus, når de har lidt størrelse. Nu skal de første prikles om. Udfordringen er, at de skal stå frostfrit, ikke fylde for meget – og kunne holde 3-5 dage uden vand.

I år har jeg (også) brugt mini-selvvandende priklekasser fra Pindstrup – de kan også senere bruges som selvvandings-platforme – men jeg har ikke nok, og de er ikke tømt endnu. Derfor måtte jeg finde på en anden løsning til mine ’priklinger’.

Jeg ku’ selvfølgelig lægge selvvandingsduge i mine kapilærkasser – men de fylder meget (i mit lille bitte kolonihavehus) og er ikke særlig kønne.

Min løsning lige nu er:

·         finansieringsvenlige zinkbakker fra Bilka (Tak til Claus Dalby)

·         Stanniolbakker (genbrug fra sidste år)

·         selvvandingsduge – men jeg vil tro at et stykke rest-stof i kraftig kvalitet kan gøre det.

Jeg har priklet de første frølinger – som vel nu er priklinger? - og min hjemmestrikkede model er: 

 En stanniolbakke fores med en 'selvvandingsmåtte', der rager godt ud over kanten.

Jeg forvander lidt, så det ka' begynde at suge.

                                            



Priklepotterne stilles i stanniolbakken med vandingsdug og stanniolbakken stilles i zinkbakken med vand.

TA DAaaa - selvvanding!!!!

                               

NÅ grænsen for upload på mit mobile bredbånd er nået, så I får ikke det sidste billede. Men der står zinkbakken med potter midlertidigt på mit spisebord. På ærespladsen på væggen under tallerkenrækken hænger i guldramme og dekoreret med blomster selvfølgelig Halfdan Rasmussens havedigt: 'Noget om helte' - eller 'Livet er en morgengave', som vel er den bedste sætning at vågne op til hver dag. Hør Otto Brandenburgs vidunderlige fortokning her.

Digtet kan I læse her: 

Noget om helte

Livet er en morgengave.

Sjælen er et pilgrimskor.

Der står krokus i min have.

Der står øller på mit bord.

Under himlen hænger lærken

som et fjernt, bevinget frø

for en lærke tænker aldrig

på at kæmpe eller dø.

Her er fredeligt og stille

Her er ingen larm og støj

Jeg har sået kruspersille

og et brev med pure løg.

Lad alverden slå for panden

og bekæmpe spe med spot

Jeg vil enes med hinanden

og mig selv og ha det godt.

Samson gik og styrted templer.

Peter Freuchen knak sit ben

Ak, mod disse to eksempler

er min dåd en sølle en.

Jeg har aldrig dræbt filistre

eller kæmpet med en haj.

Og når stærke mænd blir bistre

syns jeg det er synd for mig.

Der er nok som går og syslermed at sprænge kloden væk.J
eg vil ikke ha skærmydslerog kanoner bag min hæk.Mens de andre går og svederfor at gi hinanden lak,vil jeg pusle med rødbederselleri og pastinak

Jeg vil ikke slås med bisser.

Jeg vil så og ikke slå.

Selv de rødeste radiser

kan man roligt lide på.

Der er nok af danske helte

som er danske hele dagen

og går rundt og spænder bæltet

mens de råber: Fy for fan!

Tiden går og tiden hverver

store mænd til mandig dåd

Jeg, reserven blandt reserver,

bryder ofte ud i gråd.

Jeg får nerver og migræne,

blot jeg skær mig på en dolk

og vil helre slå min plæne

end slå løs på pæne folk.

Livet er en dejlig gave.

Jorden er en herlig jord.

Der er øller i min mave.

Der står krokus på mit bord.

Når reserverne skal stille

for at splitte kloden ad,

skriver jeg med kruspersille

verdens mindste heltekvad.